Limaweb blog

Vi har fået et par julekort med posten – tak til jer, der har sendt dem! Vi har også fået et fra nogle mennesker, som vi ikke kender… Eller er der nogen i familien eller venneskredsen, som vil tilstå at stå bag julespøgen; at have sendt os et kort (med masser af stavefejl) fra Henninge (!) Sørensen og Lisa Hansen på Firekølvervej?

Kom nu bare ud med det….

Jeg skal også til at i gang med at skrive årets julekort, har ikke fået taget hul på bylden endnu, men kortene er købt. Jeg har bagt pebernødder i dag, og Jan vil senere bage vanillekranse. Vi holder jul med pigernes Mormor & Morfar i år, og det glæder vi os til!

Se Lines film her: http://www.youtube.com/watch?v=o17bx_75rHU

Der er to, her er linket til den anden: http://www.youtube.com/watch?v=HhVnZZB5eDY

Line siger: “God fornøjelse!”

Så er der billeder fra vores efterårsferie i galleriet (bedre sent end aldrig ). Billederne er fra vores sommerhustur. Vi var en tur ved vandet hver dag, og det var bare så skønt. Vi var faktisk heldige med vejret; en enkelt dag blæste det en halv pelikan, men det gjorde ikke noget, og den smule regn, der kom, var ikke værd at snakke om. På et tidspunkt, mens vi var ved vandet, skinnede solen fra en skyfri himmel, og så kunne vi gå og nyde varmen.

Jeg har i aften været i Bilka for at købe et par gaver til Line, og da jeg bevæger mig gennem forhallen, bliver jeg stoppet af en mand, som på tysk spørger mig, om jeg ved, om man kan købe cigaretter her. Jeg svarer – på tysk – og han opfanger med det samme, at han er kommet i kontakt med et menneske, som faktisk taler tysk, og så en kvindelig én af slagsen. Og hans snakketøj fejlede bestemt ikke noget (og jeg kunne tydeligt lugte, at hans mund også blev benyttet til indtagelse af alkoholiske drikke), og i løbet af få minutter havde han fortalt, at han var blevet 50 i år, at han arbejdede som langturschauffør, at han var fra Berlin, at hans nabo var datter af en tysk militærmand med ansvar for de grimmeste af de grimme ting, som var foregået i Teresienstadt. Midt i det hele ringer min mobiltelefon – det var Line, som lige ville sige godnat. Det lod den tyske mand med den dårlige ånde sig ikke anfægte af – han blev stående, ventede høfligt (let dinglende) på, at jeg blev færdig med min samtale. Mobilen var knapt i lommen, inden manden (Gerhardt, eller Gerti blandt venner) ligesom fik lirket ind i sammenhængen, at hans lastbil holdt parkeret lige på den anden side af vejen, og at han gerne ville give mig noget “schöne sex”… “Ich liebe Dich”, forsøgte han sig med, da jeg takkede nej. Jeg måtte jo skuffe ham og sige nej, for derhjemme ventede mand og børn. Han mente bestemt – og med et glimt i øjnene, at jeg bare kunne ringe hjem til manden og sige, at jeg var taget i motionscenter… Men nej, jeg fik rundet snakken af, vi gav hinanden hånden, sagde farvel, og jeg gik ind for at købe mælk og mayonnaise.

Så skete det – jeg har nu oprettet en profil på Facebook. Så får vi se, hvad der kommer ud af det. Jeg er blevet inviteret af to; Angelina og Louise, så jeg syntes, jeg blev nødt til at tjekke deres profiler ud.

Jeg er netop kommet hjem fra personalelørdag i Maries børnehave. Som medlem af forældrebestyrelsen var jeg – og de øvrige bestyrelsesmedlemmer – inviteret til at deltage i arbejdet med at beslutte indsatsområdet for børnehaven i 2008.

I forbindelse med evaluering af læreplanstemaerne hørte vi et par historiefortællinger. Den ene fortælling rørte mig dybt! Denne fortælling berettede om, hvordan de 4-årige børn medinddrages i modtagelsen af de nye, 3-årige børn, når de starter i børnehaven. Betydningen for begge parter var tydelig; de 5-årige fik oplevelsen af at være betydningsfulde og at kunne hjælpe andre, hvilket styrker deres selvværd og selvopfattelse. Og for de 3-årige har det betydet, at de har følt sig som en del af fællesskabet, at de har følt sig set og taget hånd om, lige fra starten.

Tænk lige over det en gang… 5-årige børn, som har lært at være omsorgsfulde over for andre. Mon ikke disse børn vil tage denne børnelærdom med sig, når de om et par år skal i skole?! Disse børn vil tage godt imod andre børn – fordi de har lært det i en tidlig alder – og vil, som den naturligste ting i verden, behandle hinanden ordentligt.

Det er helt klart et ønske fra min side, at denne praksis vil fortsætte i vores børnehave, og hvis jeg giver mig til at tænke mere fremadrettet – og samfundsmæssigt – kunne det være helt fantastisk at få overført denne praksis til resten af landets børnehaver. Danmark ville i løbet af en overskuelig årrække være strøet med mere omsorgsfulde børn, som behandler hinanden med omtanke og respekt.

Der skal herfra lyde STOR ROS til alle ansatte i børnehaven. I udfører et forbilledligt arbejde, og I mestrer den anerkendende pædagogik! Jeg håber, at andre institutioner vil kigge jer over skuldrene og tage den herover nævnte praksis til sig.

– dette indlæg vil blive sendt til vores børnehave, så de ansatte kan få deres velfortjente ros. Jeg har dog udtrykt min tillid til dem på “mødet”, men der var enkelte personaler, som ikke var til stede.

Line har lavet en halskæde, og da jeg henter hende i skolen torsdag eftermiddag, siger hun: “Mor, da drengene så mig med halskæden, blev de helt stive af forelskethed!”

Line siger om Marie, at “indeni kan jeg godt lide Marie, men udenpå synes jeg nogen gange, at hun er lidt irriterende.”

Hun kommer med mange herlige kommentarer, og jeg har et hæfte, hvori de bedste bliver skrevet ned. Rigtig god weekend!

Jan er på kursus i Ringsted, så jeg mærker nu på egen krop, hvad det vil sige at være alenemor. I weekenden blev der lagt en plan; handlet, bagt boller og stegt frikadeller – til fryseren – så vi har noget nemt at tage op til aftensmad. For Line går jo til gymnastik her om tirsdagen og Marie om onsdagen, begge fra kl. 16.30 – 17.30.

Line havde dog ikke lyst til at komme til gymnastik i dag, så vores barnepige, Johanne, fik lov til at passe begge piger, mens jeg så udnyttede chancen og kørte ind til byen for at stemme til folketingsvalget. Mens ris, kylling, peberfrugter og bouillonvand hyggede sig i ovnen…

I morgen skal Marie til gymnastik. Jeg har lige lavet en aftale med Morfar om, at han henter Line i skolen, så Marie og jeg kan tage alene til gymnastik. Og fluks er der lavet en plan om, at Line så ligesågodt kan overnatte hos Morfar & Mormor, og Morfar vil så følge Line i skole torsdag morgen. Så Marie og jeg skal hygge os alene i morgen, og det gør bestemt heller ikke noget (en mindre madpakke at smøre…. hvilket plejer at være Jans job).

Torsdag eftermiddag/aften kommer Jan hjem igen. Han tog afsted mandag eftermiddag, så det er jo ikke så lang en periode, han er væk – men vi har faktisk ikke prøvet at være væk fra hinanden i 4 dage før.

I næste uge er vi så tilbage til normale tidstande – og Jan får sit madpakkejob tilbage!