Limaweb blog

Nu har Tilo boet hos os siden tirsdag aften, i skrivende stund er det lørdag eftermiddag, så altså snart 4 døgn – og det går godt. Jeg har ikke tid til at skrive så udførligt om den første tid med Tilo, som jeg gjorde med Fixe, da vi denne gang jo ikke har sommerferie (eller anden lang ferie) i forbindelse med “barslen” .

Men, som nævnt, så går det godt. Han er sød, kær, nuttet og alt det dér, som hvalpe jo er – og vi er rigtig glade for ham! Han sover fint om natten, og en del om dagen – han er jo kun 8 uger gammel (9 uger på tirsdag). Jeg har været hjemme ved ham onsdag – fredag i denne uge, nu er det weekend, og Jan har også taget et par fridage og skal først møde på arbejde tirsdag aften. Derefter starter hverdagen også for Tilo, og vi må jo bare vente og se, hvordan det går.

Vi er i øvrigt kommet af med marsvinene Nuser og Knirke. Vi må erkende, at vi ikke fik taget os ordentligt af dem. Derfor måtte vi tage konsekvensen og finde et bedre hjem til de kære fyre. Så de bor nu i Marsvineland, som Marie kaldte bondegården, hvor vi afleverede marsvinene (med bur og alt tilbehør) i søndags. De bor nu hos en familie, som selv avler både marsvin og kaniner. Der var vildt mange marsvin! Og også de mest bedårende marsvine-unger! Masser af marsvinelyde og mulighed for nye venskaber og socialt samvær for Nuser og Knirke. Super godt for dem! Kaninen Strit har vi beholdt. Han har mere plads og frihed i sit fine bur og løbegård, og vi vurderer, at han bor godt hos os.

Der går lige en uges tid mere, inden Tilo er klar til besøg af “større flokke” – han skal lige vænne sig til os, vores hus og have, inden familie og venner kan komme og hilse på ham. Vi håber, han får et langt og godt hundeliv her os os .

Hvis du skulle få lyst til chokoladekage med smørcréme, så tjek madsiden .

Så er en dejlig fødselsdag overstået, og Marie sover på sofaen . Men det har såmænd også været en “hård” dag med gaver fra morgenstunden, svømmehal, frokost på McDonalds og gæster til aftensmad – og flere gaver, naturligvis. Desværre kunne Bedstefar og Bedstemor ikke være med i aften, da Bedstemor var blevet syg, men Bedstefar leverede Line og Laura hos os, og Marie fik sin gave (og Bedstefar en kop te).

Vi har hygget med Mormor og Morfar, Ketty og Johnny og Laura i eftermiddag og i aften. Marie havde jo bestilt flæskesteg med brun sovs – nok mest pga. den brune sovs, som (naturligvis!) skal skovles ind med franske kartofler . Dog fik vi ingen klager over, at der desuden blev serveret flæskesteg og hjemmelavet rødkål…!

Marie fik en masse dejlige gaver – endnu engang TAK!

Billederne af smukke, søde, sjove Marie kan naturligvis ses i større udgave i Maries galleri.

Begge piger fejrede fødselsdag for deres klasse sidste weekend; Marie havde besøg af 9 søde piger lørdag, og Line havde besøg af 10 søde (og store!) piger søndag. Begge hold kom fra 14 – 17, og der blev bagt en del kage til formålet. Jeg må dog indrømme, at jeg er overrasket over, at de 8-årige spiste mere kage end de 11-årige! Men de 11-årige (nogen af dem, i hvert fald) er altså nået dertil, hvor de tænker over, hvad – og hvor meget – de spiser… Både Marie og Line var meget tilfredse med deres fødselsdage.

Mandag formiddag blev Marie hentet af Bedstemor og Bedstefar, som forinden også havde hentet Nina og Casper hos Simon og Stine. Alle vores tre yngste skulle på ferie sammen hos bedsteforældrene i Herning – og Marie glædede sig! Line tog en slapper hjemme, mens Jan sov, og jeg var på arbejde. Tirsdag var Line med Simon, Stine og Laura i Legoland – hun blev endda hentet tidlig morgen, så hun kunne spise morgenmad sammen med dem; rigtig english breakfast med bacon, egg, beans etc. Turen til Legoland var en succes. Vi siger TAK til Simon og Stine, fordi I tog Line med .

Onsdag hyggede Line med Mathilde, og onsdag eftermiddag kom bedsteforældrene hjem med Marie. De havde Laura med, for nu var det blevet Line og Lauras tur til at komme på ferie hos Bedstemor og Bedstefar. Vi spiste aftensmad sammen, hvorefter bedsteforældrene, Line og Laura drog af sted mod Herning. Marie havde haft en dejlig ferie sammen med Nina og Casper; de havde leget godt sammen, været på skovtur, genbrugstur og på tur til Herning Centret. Marie og jeg faldt i søvn sammen på sofaen i aftes, dejligt.

Jeg har først fået ferie i dag, har hygget sammen med Marie i dag. Vi har slappet helt af. I morgen skal Marie hygge med Mormor og Morfar, og jeg skal gøre klar til Maries fødselsdagsgæster, som kommer på lørdag, hvor Marie fylder 8 (som tiden dog går!). Jan, Marie og jeg tager i svømmehallen lørdag formiddag – og dét glæder Marie sig til! Hun glæder sig naturligvis også til gæster og gaver . Denne gang har vi inviteret på aftensmad, og Marie har bestilt en ret med brun sovs, som skal skovles ind med franske kartofler . Farfar og Margrethe kan desværre ikke komme, da de skal flytte Oldemor på plejehjem i weekenden. Oldemor er nu blevet så dement, at hun ikke længere kan bo i egen bolig.

Søndag skal der ryddes op, laves lektier (hvis der er nogen), og gøres klar til Tilo, som vi skal hente på tirsdag. Han er en dværgpuddel. Vi glæder og rigtig meget til at få hund i huset igen! Jeg har fået lavet hundetegn til Tilo, og da jeg viste det til Marie, blev hun rigtig ked af det, græd og sagde, at hun savner Fixe – og det gør jeg også. Han var bare så kær! Men nu starter et nyt kapitel med Tilo, og det glæder vi os til. Det bliver så dejligt . Jeg holder ”barsel” onsdag til fredag i næste uge, og Jan har taget fri primo uge 44. Det betyder, at vi har 1 uges indkøring med Tilo, som vi køber af en dame, som er hundetræner, og hun fortæller, at hvalpene er næsten renlige, når de flytter hjemmefra.

Her er Tilo. Er han ikke bare sød?! Og er den kommende fødselar ikke bare køn og dejlig?!!? Der er flere billeder i Tilos galleri .

Ufatteligt så dejlig en hund han var
Ufatteligt så hurtigt han vandt vores hjerter!
…. mit hjerte efterladt med dybe ar…

Ufatteligt hvor meget jeg savner ham!
så svært både morgen og aften
… den sidste uges tilstand nærmest lam…

Ufatteligt så mange tårer jeg har grædt.
Ufatteligt så ondt det stadig gør…
…. jeg længes efter, at det igen bliver let…

Ufatteligt så kort han var i vores liv!
Men vi mindes med glæde;
hans logren, hoppen, slikken og piv.

Han var bare så ufatteligt kær,
og jeg ville ønske, han var her!!!

Hvor er det trist, at han ikke skulle blive ældre, og sikke vi kommer til at savne ham. Han var bare den kæreste, sjoveste og sødeste lille yorkie!

Fixe havde det skidt i går morges, hvor han gik lidt krumrygget rundt og så ud som om, han havde svært ved at besørge. Men pigerne og jeg tog afsted som vanligt, da Jan kom hjem fra arbejde. Omkring kl. 11.00 ringede Jan til mig på arbejde, fortalte at Fixe havde det dårligt. Jeg havde derefter temmelig svært ved at koncentrere mig på jobbet og cyklede hjem kl. ca. 13.00. Jan og Fixe var i haven, og Fixe vandrede hvileløst rundt, prøvede forgæves at besørge og havde det tydeligvis slet ikke godt. På et tidspunkt lagde han sig ned, og sagde så de mest besynderlige lyde, lidt som en søløve, af ren og skær smerte, tror jeg. Åh, hvor var det synd for ham. Jan havde fået en tid ved dyrlægen, men først kl. 15.20. Det kunne vi ikke vente på, vurderede jeg, og ringede derfor for at høre, om vi måtte komme med ham med det samme, hvilket vi naturligvis måtte. Og Fixe blev undersøgt med det samme, og han havde en totalt fyldt urinblære, sagde dyrlægen. Jan og jeg blev sendt hjem, så Fixe kunne undersøges i ro og mag. Efter en time ringede jeg, som aftalt, for at høre til Fixe, og sygeplejersken fortalte, at de havde lagt kateter og dermed tømt urinblæren. Fixe var desuden forstoppet, så man var i gang med en tarmskylning. Det hele i narkose. Umiddelbart stilfærdigt nyt, tænkte jeg. En time senere ringede jeg, som aftalt, igen og kom til at tale med dyrlægen, som kunne fortælle mere; at Fixe havde en blæresten, som havde siddet som en prop ved urinrøret, og derfor kunne Fixe ikke komme af med vandet. Det var i sidste øjeblik, vi var kommet med ham – ellers kunne blæren være sprunget. Men det var ikke det hele; dyrlægen havde mistanke om en langt alvorligere lidelse, som hedder levershunt, en medfødt lidelse, som rammer ca. 2% af mange hunderacer, og især yorkshire terrier er disponeret. Jeg fik at vide, at hvis vi ville have Fixe undersøgt nærmere for levershunt, skulle det foregå på Århus Dyrehospital. Dem ringede jeg så til og kom til at tale med en af deres dyrlæger. Diagnosticering ved først blodprøver, derefter CT-skanning med kontrast, hvorefter vi ville få at vide, om Fixe overhovedet var egnet til operation…. Levershunt – det lød bare slet ikke godt i mine ører!!!

Jan og jeg hentede pigerne på skolen, da de fik fri. Vi fortalte dem, at Fixe var meget syg, og at det ikke var sikkert, at han ville overleve. Vi var alle bare så utroligt kede af det! Vi græd og græd. Marie blev puttet i min seng i aftes og blev så flyttet ned på en madras ved siden af sengen, da Jan og jeg gik i seng. Line ville gerne sove inde hos sig selv. Tapre pige. Hun var meget bekymret for, om sygdommen havde noget at gøre med uheldet for et par uger siden, men jeg sagde, at jeg var overbevist om, at det ikke var tilfældet, hvilket hun naturligvis var meget lettet over.

Fixe forblev indlagt i klinikken i nat. Pigerne var tapre, ville gerne i skole, selvom de var kede af det. De fik at vide, at de bare skulle ringe, hvis de alligevel gerne ville hjem. Jan og jeg kørte over til dyrlægen kl. 8.00, mødtes med Lene og Leif (fra kennelen), som jeg naturligvis havde ringet til i aftes. De ville gerne være hos os og Fixe i dag, var godt klar over, at der skulle træffes et svært valg. Men de var ikke klar over, hvor skidt det stod til med Fixe. Dyrlægen fortalte os om symptomerne og den kraftige mistanke om levershunt. Udsigterne til et godt hundeliv var bestemt ikke gode, og jeg har altid haft den holdning, at hvis ikke dyret har det godt, så skal det ikke trækkes igennem et liv med smerter for vores (menneskets) skyld. Det er simpelthen for egoistisk! Vi var inde og hilse på Fixe, som sad i et bur, og som havde et kateter i urinvejen, halskrave på og poterne tapet ind (klar til drop). Men han var vågen og glad for at se os. Og han fik lov til at slikke mig i ansigtet lige så meget, han ville! Mens Lene, Leif, Jan og jeg nussede med Fixe, ringede dyrlægen til Århus Dyrehospital for at høre, om de havde mulighed for at modtage Fixe til CT-skanning i dag – og det havde de. Men Jan sagde stop; vi læste en del om tilstanden på nettet i aftes, og udsigterne til et godt hundeliv, HVIS operation var en succes vel at mærke, var ikke for gode. Lene og Leif tilbød med det samme, at Fixe kunne have sin sygeperiode hjemme hos dem, hvis vi valgte operation. Men alle tegn på levershunt var der; dårlig appetit og opkastninger, og han havde heller ikke taget på, som han burde (set i bakspejlet og nu med kendskab til symptomerne). Og Jan og jeg var ikke indstillet på at satse, på at skulle se Fixe lide sådan igen. Fixe var tydeligvis ikke rask, og derfor enedes vi (Jan og jeg), i en krammer og med masser af tårer, om at sige stop – hvor svært det end var! Dyrlægen, Lene og Leif støttede op om vores beslutning. Levershunt er ikke til at spøge med, selv efter en vellykket operation! En operation (selve operationen) kan jo godt være vellykket, men hvad med livet efter operationen? Her var vores dyrlæge ikke særlig optimistisk (bl.a. epilepsi og forhøjet blodtryk blev nævnt). Dyrlægen var faktisk ikke i tvivl om, at der var tale om levershunt, men idet vi valgte at stoppe, får vi det aldrig bekræftet.

Jan og jeg gik alene med dyrlægen ind til Fixe. Fixe lå i mine arme, blev nusset og talt til, fik at vide, at han var dejlig og dygtig, mens han fik den aflivende sprøjte. Hold fast, hvor jeg tudede, da det var overstået (hvilket det var på maks. 2 sekunder). Jeg tuder også nu, mens jeg skriver dette indlæg. Det var bare så ubeskrivelig trist – og uretfærdigt at det skulle hænde for netop vores dejlige hvalp! Vi havde ventet på ham SÅ LÆNGE!

Vi er trods alt taknemmelige for et kort sygeforløb, at han ikke havde smerter i flere døgn eller uger. Vi kan naturligvis ikke vide, om han har haft ondt, men han har i hvert fald ikke vist det, har virket glad og tilpas.

Vi er glade for en super hyggelig tur til Jyllands Park Zoo i søndags, hvor Fixe var med, vejret var godt, alle var glade (Fixe kunne besørge), og alle bare havde en god dag. Den sidste dejlige dag med Fixe. Mandag var i går, hvor han så havde det skidt fra morgenen af. Så blærestenen må have rystet sig løs og derefter sat sig fast over urinrøret, måske søndag aften, men Fixe sagde ikke en lyd hele natten, hvilket var helt normalt.

I dag er det den 11. september (sikke en lortedag!!) – og i aften er det 21 uger siden, Fixe blev født. Vi har haft glæden af ham i to måneder. Og vi har nydt det! Han var så kær, lærenem, legesyg, fræk og super sød og dejlig!! Vi glemmer ham aldrig, han vil altid være i vores hjerter, og vi vil glædes over den tid, vi var heldige at have ham hos os!

TAK til Lene og Leif for støtten, og fordi I var der, da vi skulle træffe det svære valg!

Hvil i fred, kære Fixe!
17.04.2012 – 11.09.2012

INFO om levershunt bl.a. her http://www.nytk.no/lever-shunt-pss/

_____________________
Her til aften har Line og Marie puttet sig sammen på Lines værelse. De sidder sammen i Lines seng, og Line læser højt for Marie. De er bare så søde, og jeg elsker dem højt. Om lidt er det sovetid, og Marie skal sove på en madras på gulvet inde hos Line. Det har de ikke gjort i laaaaaang tid…. Og jeg glædes over det. Det varmer mit mor-hjerte, og det har jeg også fortalt dem (+ at jeg elsker dem). Så smiler de så sødt tilbage til mig, og jeg bliver glad og varm indeni. Livet går videre, og det er rart og skal huskes, selvom dagen i dag har været rigtig trist.

Smukke, søde Line – nu 11 år. Billedet er snupset i dag med Lines eget kamera (Casio Exilim med 14,1 mega pixels), som er et dejligt, lille kamera. Og dejlig er også dagens hovedperson !

Vi har ikke lavet særlig meget i dag. Jan og jeg har haft lidt tømmermænd efter en god fest hos Bitten og Kim i aftes, så der har ikke været energi til så meget. Men vi har selvfølgelig sørget for gaver til den unge dame, som har fået en lipgloss, hudplejeprodukter (man døjer nemlig lidt med uren hud) og en smart phone, som hun blev vildt glad for (tak til Allan for hjælpen med at skaffe den). Vi har så brugt noget tid på at få den op at køre (igen tak til Allan). I eftermiddag kørte vi ud til Dollerup Bakker, hvor vi mødtes med pigernes mormor og morfar, som gav en is. TAK for det .
Line fik lov til at bestemme, hvad vi skulle have til aftensmad i dag, og hun valgte nogle lækre hvidløgsmarinerede oksebøffer fra slagteren. Vi fik ovnkartofler og ærter dertil – og pigerne delte en agurk fra mormors drivhus. MUMS! Jeg plejer jo ikke at kunne spise oksebøffer, men disse er så tynde, møre og LÆKRE!, at jeg godt kan spise dem – de smager virkelig godt. Og Jan er god til at grille dem!

Her kommer lige endnu et billede af Line, taget med Lines kamera for 14 dage siden, hvor vi havde fødselsdagsgæster i haven.

Line kom til at træde på Fixe i går . Jeg vil skynde mig at fortælle, at både hund og mennesker har det godt i dag, men sikke en forskrækkelse vi fik os i går! Jan og jeg var ikke hjemme, sad på skolen til forældremøde – og pludselig stod Svend Aage i døren …. MEN … HAN SKULLE JO VÆRE HJEMME VED BØRNENE OG HUNDEN …! Så var jeg ligesom godt klar over, at der var noget galt! Han var cyklet hele vejen op på skolen for at finde os, fortalte at Line var kommet til at træde på Fixe, som bestemt ikke havde det godt. Jeg forlod straks mødet for at køre hjem! Jan blev på skolen for at få de sidste informationer om den kommende lejrtur med. Da jeg kom hjem sad Line i sofaen med Fixe i skødet – og det lille kræ havde det IKKE godt. Han lavede opkastreflekser, og der kom også et par dråber blod ud af munden på ham. Og Line var helt knust! Hun og Fixe var løbet gennem udestuen for at komme ud at lege i haven. Fixe sprang først ud, Line bagefter, og så kom hun til at lande med sin ene fod på Fixes ryg – og han havde skreget, men kunne godt gå. Jeg ringede straks til dyrlægevagten, som viste sig at være vores egen dyrlæge få minutter herfra (heldigvis). Line hoppede med i bilen, og vi var ved klinikken før dyrlægen. Fixe blev undersøgt (ingen røntgen) og havde fin hjerte-/lungelyd, ingen brækkede knogler, ingen blod i urinen (han havde tisset på sin dyne i transportkassen), og han kunne gå. Derfor vurderede dyrlægen, at vi kunne få ham med hjem igen til observation – Fixe fik dog en sprøjte mod chok (denne var også smertestillende) – og med strenge ordrer om at holde øje med ham, og hvis der tilkom vejrtrækningsbesvær eller slingrende gang, skulle vi ringe igen. Så faren var altså ikke ovre!

Line og Marie var helt ulykkelige! De var helt klar over, at det var alvorligt. De græd, og vi fik snakket om, hvor glade vi var blevet for den lille hund, og at vi håbede, at han ville blive rask igen. Stakkels Line – hun var bare SÅ KED AF DET! Men de faldt da i søvn og sov også hele natten – hvilket jeg ikke kunne tillade mig. Æggeuret blev sat til at ringe med 90 minutters intervaller hele natten, og jeg tjekkede så, om der var liv i Fixe – og det var der, stille og rolig vejrtrækning. Han sov roligt hele natten. Jan kom hjem kl. ca. 4. Jeg stod op til almindelig tid og var helt ubeskriveligt lettet, da Fixe vågnede, strakte sig og logrede med halen – glad for at se mig. Så ud at tisse i haven (Fixe altså!) og bagefter med ind at vække pigerne. Der var stor glæde, da de blev vækket af Fixe her til morgen. De plejer at synes, det er hyggeligt, når han dapper hen over dynen, lige lukt hen til ansigtet, som så bliver slikket ”godmorgen”. Men her til morgen var det vist særlig rart . Line og Marie var meget glade for, at Fixe havde det godt! Jeg kørte pigerne i skole og kørte så hjem igen, puttede mig under dynen til Jan og sov yderligere 1,5 time. Mødte ind på arbejde kl. 10.00.

Kort før jeg sprang på cyklen for at køre på job, ringede en af veterinærsygeplejerskerne fra dyrlægen; hun ville lige høre, hvordan det gik med Fixe. Dejligt at de følger op på deres patienter! Regningen, de udsteder, glæder jeg mig derimod ikke til at modtage…. Men det hører jo med til at være hundeejer. Jeg håber dog ikke, at vi kommer til at benytte flere af den slags ”uden for åbningstid”-konsultationer…

I morgen tager Line med klassen til Fur – på den længe ventede lejrtur. Hun og resten af klassen glæder sig helt vildt og har forberedt sig siden før sommerferien. Begge piger har haft en god skolestart og lader til at være glade for samværet med skolekammeraterne. Dejligt.

Fixe har været træt i dag, men har gerne villet lege og spise, virker glad og tilpas, men træt. Jeg er også træt og vil gå i seng. NU! Sov godt

Så blev det 1. skoledag for Line og Marie, som i dag er startet i hhv. 5. og 2. klasse – hvilket jeg ikke er helt tilfreds med, da jeg vil beholde mine SMÅ BØRN… Dette er naturligvis er intern joke, jeg har kørende med de kære piger, som synes, jeg er noget så fjollet, når jeg hele sommeren har påstået, at jeg har lavet aftale med skolen om, at de begge skal blive i 4. og 1. klasse – FOR EVIGT!! Marie har så – stort smilende – belært mig om, at man altså SKAL rykke op, og at jeg må lære at leve med det. De unger har en god humor og har efterhånden lært, hvornår jeg pjatter og ikke skal tages alvorligt…. Vi fjoller rigtig tit, fantaserer og griner af vores skøre historier. Jeg ELSKER bare lyden af pigernes latter!! Jeg nåede ikke lige at få taget et billede af pigerne her til morgen, men der er jo masser af dejlige billeder af dem i gallerierne .

Måske undrer du dig over, at jeg kan sidde og skrive dette en helt almindelig hverdag – at jeg ikke er på arbejde…? Det er simpelthen fordi, jeg er tvunget hjem på afspadsering, har haft lidt for mange overarbejdstimer op til sommerferien – og hellere afspadsere nu end om 14 dage, hvor der igen (sikkert) er mega travlt… Derfor kan jeg få til til at fortælle om noget af det, vi har lavet siden sidst:

Line og Marie har jo været på camping ved Esbjerg sammen med deres mormor og morfar. Der var jo opvarmet swimmingpool på pladsen, og der gik vist kun en lille times tid fra ankomst, til pigerne var hoppet i poolen… De har også været på shopping og på tur til Ribe Domkirke. På campingpladsen fandt begge piger hurtigt jævnaldrende legekammerater at hygge med – og det har været alletiders gode ferie, synes alle fire.

Herhjemme er vi blevet klogere på Fixe, som ikke længere kommer med på badeværelset sammen med mig om morgenen – det er simpelthen for varmt/fugtigt for ham. Når jeg står op 5.30, sover han endnu, så jeg går direkte i bad. Når jeg er færdig på badeværelset, vækker jeg Fixe (hvis han ikke allerede er vågen), og så går vi en lille tur sammen – bare her på vejen – og han får sædvanligvis både ”bimmelimmet” og ”bummelummet”. Appetit har han ikke om morgenen, så han tuller bare lidt omkring – og er naturligvis med til at vække pigerne . Stor succes!
Der har til gengæld ikke været særlig stor succes med at få Fixe til at sove, når Jan er kommet hjem fra natarbejde (samme uge som pigerne var på camping). Det gik meget godt de første 3 formiddage, men derefter… NÆ NEJ! Fixe vil ikke sove!! Så hunden har allerede lært, at det betaler sig at pive, for så står Jan op… I sidste uge var Line hjemme (dog ikke fra søndag til tirsdag, hvor hun var hos Mathilde), så hun tog sig super godt af Fixe, men fra nu af er pigerne i skole og jeg på arbejde, så Jan bliver nødt til at ignorere Fixes ”hylen”! Fixe har også kaldt efter mig her i formiddag, men jeg har ikke reageret på det – og efter få forsøg er her igen helt stille…
Fixe har i øvrigt prøvet en helt kort tur i min cykelkurv; først trak jeg med cyklen, derefter cyklede jeg, og det gik bare så fint. Fixe var naturligvis bundet forsvarligt fast. Vi glæder os til længere cykelture ud i det blå, f.eks. ned til søerne eller parken, hvor vi så kan gå en tur. Det går fint med at være alene hjemme. De få gange han har prøvet det, har han opholdt sig i hvalpegården, og når vi kommer hjem, strækker han sig og gaber – gode tegn, synes jeg! Og så er han bare så glad for at se os .
Fixe og jeg har været på gåture i skov og nabolag. Han er ikke så vild med gåturene her på vejen, men i skoven er der ingen problemer. Fixe blev stukket på det ene øre af en hveps på en af gåturene her på vejen, og siden da gider han ikke rigtig med ud på vejen. Lidt træls, men vi forsøger at rette op på den dårlige oplevelse ved at have de lækreste godbidder med på gåturene her på vejen.

I går holdt vi fødselsdag for Line, sammen med alle bedsteforældre og Ketty & Johnny. 14 dage i god tid godt nok, men det er pga. sjægte VM + spejderlejr for Marie næste weekend og fest hos Bitten og Kim lørdag d. 25. august. Det var rigtig hyggeligt i går; vejret var skønt, og vi opholdt os i haven hele eftermiddagen. Vi serverede en nybagt bolle med pålæg, ost eller marmelade, derefter kærnemælkshorn, som Line havde bestilt – og også selv havde været med til at lave (sammen med Jan). Senere grillede vi pølser til dem, der havde lyst. Det havde de fleste. Kun Ketty og Johnny var kørt, da Johnny desværre døjer med ryggen. Line er meget glad for både kamera og penge, TAK! Udstyret med kameraet er hun jo bare SÅ KLAR til lejrturen til Fur d. 22. august!

Lørdag fik vi impuls-besøg fra Kennel Yorkieland’s! Lene og Leif + 7 hunde var i Skive og kom omkring os på vejen hjem. Det var så dejligt at se dem igen (alle 9!) – og sjovt at se Fixes bror Russi! Der gik ikke lang tid, før de to brødre tumlede og legede sammen . Det var så kært! Efter en times tid i vores have, kørte vi alle (dog ikke pigerne, som lige havde gang i noget andet) et smut ud til Dollerup Bakker, idet Lene og Leif efterspurgte noget smuk natur her i området. Og de blev bestemt ikke skuffede! Der er jo bare en fantastisk udsigt over søen og bakkerne fra området ved ishuset. Vi nød vejret og hinandens gode selskab – og en is – på en bænk ved ishuset, rigtig hyggeligt. TAK fordi I kiggede forbi! Jeg har set billederne fra jeres besøg hos os på din blog, Lene. De er fine .
Lørdag aften var vejret skønt; lunt og vindstille, så vi lavede bål i haven – og ristede skumfiduser. Det var bare så hyggeligt!

I haven har vi lige nu de flotteste georginer! Billeder har jeg taget, og de kan ses i galleriet Natur. Også Fixes, Lines og Maries gallerier er opdaterede.

Nu vil jeg køre ind til byen for at købe en gave til min kollega Lone, som havde fødselsdag i lørdags. Jeg er spændt på at se hende i morgen (forhåbentlig da) og høre, om hun er blevet raskmeldt efter sygemelding med dårlig ryg…
Kl. 11.45 har pigerne fri fra skole, og jeg har lovet at hente dem, når de har fri. Så er der sikkert et par bøger, som skal bindes ind og en hund, som gerne vil lege .