Jan huskede sørme at faste i dag – og så måtte han jo gerne møde op på Kir. Dagafsnit på Regionshospitalet Silkeborg til undersøgelse…. Nå, lad det (mobberiet) nu ligge smiley

Operationen (artroskopi) er nu overstået, og det er gået godt. Lægen sagde, at det var en stor meniskskade, Jan havde, men Jan forventes at blive 100% rask i knæet igen. Dejligt. Det kræver dog, at han holder sig i ro, lader knæet få hvile – og altså IKKE kaster sig over et af de mange projekter, som han er bagud med!! Jeg må få ham til at forstå, at det faktisk er legalt for ham at sige, at der er visse opgaver, som jeg bare bliver nødt til at overtage, mens han er sygemeldt (f.eks. madpakker, hugge brænde…). Han skal simpelthen bare slappe af og nyde det! Mon det bliver svært at overtale ham til det?

Tak til Svend Aage for transport til og fra hospitalet – og for at Jan måtte låne hans sofa, indtil jeg kunne hente ham. Tak til min mor for forplejningen under opholdet på sofaen.

Også tak til Marie, som drog stor omsorg for sin farmand, som hun “puttede i ren kærlighed” i vores egen sofa, da vi kom hjem. Nu har vi spist pizza, ved sofabordet og med tv’et tændt – udelukkende for Jans skyld, så han ikke skulle spise alene i stuen… smiley

God bedring, min egen skat! KYS KYS!!