Lad os få det triste overstået først. Der har været tre begravelser i år 2011. Hvil i fred: Pigernes farmor (Sylvia Hvistendal), som vi mistede pludseligt d. 6. juli, Simon og Peters far (Derek Stewart) og min gode veninde Annemettes far (Erik Bisgaard). For Line har der været endnu et dødsfald, da en klassekammerat (Jill) mistede sin far i november måned. Klassens forældreråd var hurtigt ude med kondolancebuket til familien.
År 2011 startede jo med en fyreseddel til Jan, men han fik heldigvis hurtigt arbejde igen; nathold på Grundfos, hvilket det går fint med – dog lyder det fra Jan her sidst på året, at det (nathold) ikke bliver en mangeårig karriere, da det simplethen er for hårdt. Men han holder ud – i disse (stadig) krisetider hænger jobbene jo ikke på træerne… Trods yderligere besparelser på hospitalet (og afdelingen, hvor Pia arbejder) klarede Pia endnu engang skærene.
I slutningen af marts havde Line, Marie og Pia besøg af Hans og Uschi fra Rösrath. Jans mor var meget dårlig på det tidspunkt, så Jan måtte prioritere at være hos hende. Pigerne og jeg nød besøget fra Tyskland, og pigerne spørger ofte, hvornår vi skal se Hans og Uschi igen – og Annika, som de godt kan huske fra vores besøg i Rösrath for godt tre år siden 
Pia må indrømme, at det har været et hårdt år, følelsesmæssigt. Der har været så mange udfordringer omkring Marie, som har fyldt rigtig meget – for pigen skulle have noget hjælp, dét var der ingen tvivl om! I skolen (vinter/forår i 0. klasse) ville hun ikke komme ind fra frikvarter, og læreren måtte ud og hente hende. Og vi modtog et par mails med emnet ”Marie sendt uden for døren”. Marie var meget udadreagerende, og virkede ulykkelig og ude af stand til at overskue de krav, der blev stillet til hende i skolen. Sammen med skolen blev der iværksat en plan for, hvordan Marie kunne hjælpes. Derudover hjalp min gode veninde Bitten med at fortælle om en behandling, som hendes søn har haft god effekt af (se indlægget Fødevareintolerans). Så bliver vi pludselig ringet op af Maries dansklærer (Marie går nu i 1. klasse), som fortæller, at Marie har MEGET svært ved dansk – hun kan IKKE læse, har meget svært ved bogstaverne, og vi må ikke presse hende til at læse hjemme. I stedet skal vi træne bogstaverne. Dansklæreren foreslår, at skolens AKT-konsulent (Adfærd-Kontakt-Trivsel) kobles på Marie, så det kan undersøges nærmere, hvad det er, Marie har svært ved. Hanne (hende med lysterapien) anbefaler, at Marie får lavet en samsynstest, hvilket foregår hos en specialuddannet optiker. Vi får en hurtig tid, og optikeren tester Marie i en time, og mener, at han kan hjælpe Marie ved at træne hendes syn og balance – og dermed evnen til at koncentrere sig. Marie har nu fået ca. 6 behandlinger (á kr. 400! Den første kostede 800!!), og vi oplever små fremskridt. For ca. 3 uger siden skete der pludselig noget; hun begyndte at hygge sig med at lave lektier, og AKT-konsulenten (Bodil, som har trænet jævnligt med Marie på skolen) ringede og fortalte, at hun også oplevede, at Marie pludselig fik styr på nogen helt grundlæggende øvelser. F.eks. har Marie ikke tidligere kunnet lave øvelsen højre albue til venstre knæ (krydsøvelser). Bodil fortæller, at det handler om, at højre og venstre hjernehalvdel skal kunne samarbejde – ellers kan man ikke lære noget! SKØNT at det nu lader til, at der er et spirende samarbejde mellem Maries to hjernehalvdele!! Træningen skal fortsætte, ellers kan Marie glemme alt igen. Bodil vil fortsætte med at træne med Marie på skolen, og hjemme fortsætter vi med de øvelser, som optikeren har givet os… Nogen gange er Marie lidt træt af ikke at have fri, når hun kommer hjem – og det går faktisk allerbedst, når hun får lov til SELV at stå for sin træning…
Det er bare så HÆSLIGT, når ens barn ikke trives. Det er følelsesmæssigt drænende! Jeg er dybt taknemmlig for, at hun har fået hjælp, og at det langsomt går bedre – og især at Marie er meget gladere!! Også hendes tisseproblem går det bedre med; der har ikke været store uheld i dagtiden i laaaaang tid (7-9-13!), dog har hun stadig behov for natbleen, som er våd næsten hver morgen. Dén udfordring nedprioriteres i øjeblikket til fordel for det andet.
Line og Marie går nu i hhv. 4. og 1. klasse – er det ikke vildt?! Line trives i skolen, går efter skole i klub eller med hjem til veninder. Tirsdag går hun til ridning sammen med Camilla, og Line får at vide, at hun er dygtig – hun har fået at vide, at hun skal hjælpe med at tilride en uerfaren 4-årig pony! Det er da sejt!! Line var på en 4-dages ridelejr i uge 26, og hun glæder sig allerede nu til den næste ridelejr 
Marie går til spejder om mandagen, og det er hun helt vild med – og hun har her i efteråret været på sin første lejr. Det var et hit; afsted på ”egen” hånd og overnatning i køjeseng – dét var lige sagen! Jan overvejede i 2011 at sælge sjægten Lylle, men i stedet lykkedes det at sælge en halvpart, og det var Jan vist alligevel ret glad for… Meget fiskeri blev det ikke til i 2011, men lysten har været der, og Jan regner med at tage revanche i 2012. Pia havde i øvrigt en 6 måneders flirt med ridning, men måtte stoppe i november pga. en smertende ryg (TRÆLS!). Fysioterapi skal der til; fra januar x 2 om ugen for at få løsnet et fastlåst led i lænden.
I starten af 2011 startede vi voksne i motionscenter, men det blev vi hurtigt trætte af… Så vil vi godt nok hellere ud i det blå sammen med børnene – og i det kommende år forhåbentlig med en dværgschnauzer i snor 
Da Allan og Helle fik kære, søde Bella tidligere i år, fik Pia nærmest akut lyst til at få en lille, legesyg vovse, men tanken blev lagt på is. Men da Kim og Susanne sendte billeder af den lækre hvalp, som de fik i november, voksede ønsket om hund, og samtalerne herhjemme drejede sig oftere og oftere om, hvor dejligt det kunne være med en vovse i hjemmet. I december har vi besøgt en opdrætter, set 6 voksne dværgschnauzere og synes, at det er en dejlig race! Vi er spændte på resultatet af priktesten, som vi alle 4 skal have foretaget i januar.
I 2012 glæder vi os også til et nyt familiemedlem i Malmö; Anton skal være storebror til en dreng fra Taiwan. Kim og Susanne har endelig fået lov til at adoptere! Det er SÅ SKØNT 
Drengen er ca. 2 år, når han flytter ind hos Kim og Susanne til sommer.
I april bliver Pia 40 år. Det er da ikke til at forstå…! I maj rejser vi 1 uge til Tyrkiet på all inclusive ultra-ferie på Hotel Kemer – inviteret af Pias søde mor og Aage-mand, som naturligvis også skal med på turen. Det glæder vi os viiiiildt meget til!
Men lige nu glæder vi os bare til juleaften, som vi fejrer hos pigernes mormor og morfar. 1. juledag skal vi til julefrokost hos Simon og Stine, 2. juledag kommer Dorthe, René, fire kusiner, Ketty og Johnny til julefrokost her hos os, og nytårsaften er vi inviteret hjem til Bitten, Kim, Philip og Tobias. Vi har alle sammen FERIE til 2. januar. Jan er så heldig først at skulle møde ind mandag aften.
Glædelig jul til alle og må år 2012 blive forrygende!
