Det er bare gået så godt! Køreturen hjem fra kennelen i går gik, som man kan forvente; han kastede op undervejs. Vi havde taget et håndklæde med, så han kunne ligge på en rent klæde resten af turen. Men ellers hvilede han hele vejen. Og det var en varm køretur, så vi måtte have vinduerne lidt op, men sørgede for, at Fixe ikke fik træk.
Da vi kom hjem på matriklen, gik vi om i baghaven med ham – og så træder den lille stakkel på en humlebi med venstre forpote; PIV PIV. Ikke den bedste start i haven! Han slikkede stikstedet et par gange i løbet af dagen, men her til morgen har der ikke været noget med poten. Resten af lørdag gik fint. Der blev snuset i hele huset, begge hundekurve blev indviet, men favorithvilestedet er altså transportkassen, som har stået i kennelen, og som derfor dufter af hundemor, -bror og de andre hundevenner, som han har puttet i kassen sammen med. Vi gik i seng omkring kl. 23.30 i aftes, Fixe kom i kassen, som blev lukket og stillet ved siden af vores seng. Han har ikke sagt en lyd hele natten. Kl. 6.00 vågnede jeg, kiggede ned til ham, og så var han vågen – og helt vildt glad for at se mig. Jeg fik så mange kys (slik i hele hovedet, håret og halsen), og han logrede med hele sin lille krop :-). Halsbånd og hundesnor på og så ud i haven og tisse. Så tørres (glæsplænen var VÅD!), tilbydes lidt mad (han har ikke den store appetit endnu) og vand, hygge/lege lidt, og så havde han behov for at komme ud igen, kunne jeg se. Han var ikke helt tilfreds med at skulle ud i det våde græs igen, men det lykkedes Fixe (efter jeg havde fået skæld ud og en del misbilligende blikke) også at få tømt tarmen. SÅÅÅÅÅ DYGTIG!!! Jan overtog hvalpetjansen omkring kl. 7.30, og så sov jeg lige en time mere. Dejligt. Jeg er bare SÅ TRÆT, men det har også været et par hårde uger på jobbet, så det var dejligt at få lov til at hvile lidt ekstra.
Fixe sover meget, og Line og Marie synes vist, der sker for lidt. Men de accepterer, at han skal have fred, når han lægger sig. Når han bliver ældre, skal vi nok få vores sag for, for han er en bestemt lille herre. Han kan udtrykke rigtig meget med både stemme og blik – og man er ikke i tvivl, hvis han ikke er tilfreds :-). Og så er han fræk! Han har opdaget vores jordbær, og når han har tisset (med hundesnoren på), bliver han sluppet løs i haven, og så suser han direkte hen til de lækre jordbær. Vi gør en indsats for at få ham til at forstå, at det ikke er accepteret adfærd, og vi giver ham i stedet lov til at grave i en lille sandbunke, som ligger på terrassen. Den er han blevet ret så glad for at grave i, og det ser så sjovt ud; han graver et hul med forbenene, stikker så hovedet ned i hullet, skubber med bagbenene og får på den måde sand i hele hovedet :-). Han får da godt nok brugt noget energi ved den aktivitet. Pigerne leger også med ham; de brækker grene af pilehytten, fjerner bladene – bortset fra dem på spidsen – og så bliver det til en sjov dusk, som Fixe kan jage. Vi lader dem dog ikke gøre det ret længe, da han ikke skal blive for vild.
Lige nu, mens jeg sidder og skriver dette, ligger Fixe og hviler i en kurv lige ved siden af mit skrivebord. Pigerne slapper af i sofaen, og Jan klipper hæk – han kom bandende ind lige før, da han var blevet stukket af hvepse. Der var åbenbart et hvepsebo i hækken!
Om jeg er glad for at have fået hund? Jo altså – vi var knap kørt fra kennelen, før jeg sad og tudede på bagsædet – af ren og skær glæde over at skulle have den søde, lille hvalp med hjem (i skrivende stund bliver jeg såmænd igen en smule rørt…). Line sad sammen med mig på bagsædet (Marie fik pladsen halvvejs hjemme) og sagde: ”Altså mor, helt ærligt!” Og så grinede hun af mig… Men det er i orden – det samme sker, når vi ser en Disney-film, eller når vi læser Brødrene Løvehjerte. Pigerne er efterhånden vant til deres hyler-mor…
Historien melder intet om, om også Jan fik våde øjne, fordi jeg sad og tudede…
 |
 |
Der er flere billeder i Fixes galleri.
