Iiiih, hvor har vi hygget os i dag. Vi kørte til Løvbakkerne ved Herning i anledning af Skovens Dag. Der var arrangeret lidt diverse ved Naturskolen og rundt omkring i skoven, som er alletiders at gå tur i! Vi ankom ved middagstid og købte en pølse med brød fra grillen – men det var ikke en helt almindelig grillpølse; den var med dådyr og smagte rigtig dejligt. Vi fik et sæt (1 pøse med 1 brød + en sodavand) hver, og vejret var skønt – vi nød maden ved et bord i solen.
Undervejs på skovturen var der opgaver (om naturens dyr og træer), som skulle løses. Jan og Line var oppe i en lift og kunne se “skoven fra oven”. Der var en god legeplads og bål, hvor der var mulighed for at lave pandekager.
Jeg vil lige nævne, at Line lavede en sød morgenmadstallerken til Marie her til morgen. Det var så fint, og Marie blev SÅ GLAD .
Klik på linket her, hvis du vil se flere billeder fra en skøn dag.