Nu har Tilo boet hos os siden tirsdag aften, i skrivende stund er det lørdag eftermiddag, så altså snart 4 døgn – og det går godt. Jeg har ikke tid til at skrive så udførligt om den første tid med Tilo, som jeg gjorde med Fixe, da vi denne gang jo ikke har sommerferie (eller anden lang ferie) i forbindelse med “barslen” smiley.

Men, som nævnt, så går det godt. Han er sød, kær, nuttet og alt det dér, som hvalpe jo er – og vi er rigtig glade for ham! Han sover fint om natten, og en del om dagen – han er jo kun 8 uger gammel (9 uger på tirsdag). Jeg har været hjemme ved ham onsdag – fredag i denne uge, nu er det weekend, og Jan har også taget et par fridage og skal først møde på arbejde tirsdag aften. Derefter starter hverdagen også for Tilo, og vi må jo bare vente og se, hvordan det går.

Vi er i øvrigt kommet af med marsvinene Nuser og Knirke. Vi må erkende, at vi ikke fik taget os ordentligt af dem. Derfor måtte vi tage konsekvensen og finde et bedre hjem til de kære fyre. Så de bor nu i Marsvineland, som Marie kaldte bondegården, hvor vi afleverede marsvinene (med bur og alt tilbehør) i søndags. De bor nu hos en familie, som selv avler både marsvin og kaniner. Der var vildt mange marsvin! Og også de mest bedårende marsvine-unger! Masser af marsvinelyde og mulighed for nye venskaber og socialt samvær for Nuser og Knirke. Super godt for dem! Kaninen Strit har vi beholdt. Han har mere plads og frihed i sit fine bur og løbegård, og vi vurderer, at han bor godt hos os.

Der går lige en uges tid mere, inden Tilo er klar til besøg af “større flokke” – han skal lige vænne sig til os, vores hus og have, inden familie og venner kan komme og hilse på ham. Vi håber, han får et langt og godt hundeliv her os os smiley.


Hvis du skulle få lyst til chokoladekage med smørcréme, så tjek madsiden smiley.