Marie blev 7 år i torsdags d. 20.10.11. Hun blev vækket med morgenfødselsdagssang og gaver – hun blev så glad, at hun rakte armene ud mod sin søster, far og mor og sagde: ”Kom her”, og så gav hun en fælleskrammer. Dejligt. Jan skulle sove (havde været på natarbejde), så fødselaren, Line og jeg tog i svømmehallen kl. 10.00, og det er jo altid skønt. Vi var hjemme igen godt middag og måtte i gang med diverse forberedelser til gæsterne, som kom kl. 17.00. Ud over bedsteforældre og Ketty & Johnny var der overraskelsesgæster til Marie og Line; nemlig kusine Sofie og kusine Laura. Pigerne blev meget forbavsede over – og glade for – at se kusinerne.

Marie have bestilt ”det dér grønne noget” med nachos til sine gæster – ligesom til Lines fødselsdag, så der blev stillet nachos, guacamole (hjemmelavet naturligvis), salsa og créme fraîche frem på sofabordet, så gæsterne kunne napse i det, indtil vi skulle spise. Aftensmaden bestod af chili con carne (kylling til de kræsne), ris, salat og brød. Kager til dessert; Jan havde lavet makronmuffins – slankeudgaven uden fedtstof, endda – og Marie og jeg havde bagt chokolademuffins, som Marie og Sofie stod for at pynte med lyserød glasur og krymmel. Det var en rigtig hyggelig aften, og Marie er meget glad for alle gaverne!

Fredag kørte vi til Malmö for at besøge fætter Anton, Susanne & Kim. Det var smadderhyggeligt at besøge dem – og aaalt for længe siden! Planen må være at komme til Malmö mindst 1 gang om året. Der er faktisk en masse skøn natur at udforske; bl.a. Pildammsparken, hvortil vi gik en tur. Vi har været der før, kan jeg huske – virkelig et besøg værd! Desuden en masse spændende butikker… Og så skal man naturligvis ud at se Turning Torso, som er Sveriges højeste (eneste?) skyskraber og et meget smukt bygningsværk, synes jeg. I galleriet er der en del billeder fra turen til bydelen, hvor Turning Torso ligger, og som er et ret spændende havnemiljø. Marie, Line og Anton fik masser af tid til at gå med at hoppe rundt på de kæmpestore sten, som adskiller vand og kaj. Nogle af stenene er poleret af en kunster, som jeg ikke lige husker navnet på, men vi så en metalplade med teksten ”Diamonds Are Everywhere” + kunstnerens navn. Disse flot polerede sten ligger spredt ud mellem de andre, og de skinner meget iøjnefaldende, når man går forbi. Super spændende!

Min favoritbillede fra turen er billedet af ”Doughnut Drengen”!