Min svigermor har en sygdom, som er beslæget med parkinson. Den hedder PSP (progressiv supranucleær parese). Mere info via linket herunder
http://www.parkinson.dk/parkinsonssygdom/beslaegtedesygdomme/
Det er ikke just den bedste nyhed, men i det mindste har hun fået en diagnose. Så ved vi da, at hun ikke “faker”.
Hun er blevet udskrevet fra Holstebro Sygehus i dag. Jan er kørt derud for at hente hende og køre hende hjem til sig selv. Det bliver spændende, hvor længe hun kan blive boende der, for lægerne har antydet, at sygdommen skrider hurtigt frem. Men det er jo også det, der ligger i ordet “progressiv”… Hun får naturligvis hjælp af hjemmeplejen.
Jeg synes, det er SÅ SYND for hende! Tænk at have udsigt til synkebesvær og ernæringssonde i fremtiden, problemer med synet og at skulle sidde i en kørestol pga. gangbesvær
Vi har snakket med pigerne om, at deres farmor har det skidt, at hun ikke kan klare sig selv længere, og de søde piger siger, at de savner hende og gerne vil besøge hende SNART. Og det skal vi også. Vi må sørge for at putte mest mulig glæde og livskvalitet ind i hendes liv – for hun elsker bare alle sine børnebørn! Men nemt er det jo ikke ligefrem, når vi bor så langt væk fra hinanden.
Trist, at hun skulle rende ind i noget, som ikke kan helbredes!!!!