Det har været en interessant juleferie… Vi har haft besøg af nogle mennesker med fantastisk gode idéer til vores ombygningsprojekt af baggang, bryggers og badeværelse. Den gode idé, som Kim Kristiansen kom med går ud på, at (når vi alligevel vil lave om, så kan vi lige så godt gøre det ordentligt!) ændre på tagkonstruktionen sådan, at det skrå tag rettes op, så vi får fuld højde i de rum, som nu fungerer som baggang og badeværelse. På den måde bliver der også bedre plads til skabe m.v. Desuden foreslog Kim K. at fylde op, så gulvet kommer i samme niveau som resten af huset. Som det er nu, er der jo et trin op fra bryggerset til køkkenet, og et trin ned fra bryggerset til badeværelset = 3 niveauer i huset og 2 i bryggers/baggang/badeværelse. Denne løsning er god, fordi vi så slipper for at komme under sokkelniveau med risiko for at skulle grave ud og understøbe soklen, siger Jan.

Mor Lissi har efterfølgende sagt, at der så egentlig godt kunne blive plads til et lille værelse/kammer i den ende af huset. For den fulde loftshøjde giver jo god mulighed for skabe og anden opbevaring.

Så nu har jeg fået griller… Tænker og tænker. Vil gerne have det hele!! Men når vi snakker om at ændre på tagkonstruktionen, skal vi være klar over, at det også er en dyr! løsning. Til gengæld bliver lokalerne også I ORDEN! Og i boligstandard og kan komme på BBR’en og forsikres.

Jeg drømmer om et lille værelse (der hvor badeværelset er nu) med en terrassedør ud mod haven – et værelse med plads til skabe! og måske en sofa/sovesofa (gæsteseng?!). Vi mangler jo det ekstra værelse, har jeg jo snakket om i lang tid, så det kunne da være skønt at få det!!

Vi må i gang med at måle og tegne og se, hvad der kan lade sig gøre. Spændende, ikke?!

Flere gode idéer modtages gerne! Vi går ikke i gang med ombygningen foreløbing. Vi skal lige spare op først…