Lige pludselig synes jeg, at vi skal en hel masse. Kl. 12.00 i dag er pigerne inviteret til Tobias’ 4-års fødselsdag. Det er så en god anledning fog Jan og mig til at få lavet noget af det, vi er bagud med. Lørdag den 18.08. skal Jan og jeg til en fest ved en af fluebindergutterne. Pigerne skal passes hos deres Farfar og Margrethe, mens vi er til fest, og vi skal alle sammen sove der til søndag. Så gik den weekend… Lørdag den 25.08. skal Jan og jeg igen til en fest – hos Dorthe & René, som holder deres fødselsdage (tilsammen 70 år) kombineret med indflytterfest. Børnene skal ikke med til denne fest, så jeg har arrangeret pasning hos min gode veninde Bitten (Tobias’ og Philips mor). De skal også sove derude, så Line vågner på sin 6-års fødselsdag ude hos sin gode ven, Philip. Det skal nok blive en succes. Jan og jeg regner med at køre hjem fra festen, så vi kan tage ud til Bitten med rundstykker søndag morgen – for jeg bliver da nødt til at være sammen med min datter på hendes fødselsdag! Lines fødselsdag bliver så først fejret med gæster søndag den 02.09., og det glæder hun sig rigtig meget til.
Vi har allerede en reservation i kalenderen til lørdag den 08.09., og lørdag den 15.09. skal vi til Bedstemor Ullas fødselsdag. Puh, jeg bliver helt forpustet bare ved tanken om, at første ledige weekend (i skrivende stund) er ultimo september! Men vi kommer helt sikkert til at hygge os med alle vores arrangementer – og heldigvis strækker alle arrangementer sig jo ikke over både lørdag og søndag.
Nå, måske skulle jeg gå i gang med at gøre pigerne klar til fødselsdagen?!